Hvad er et Content Management System?

Et Content Management System (CMS), eller på dansk indholds-administrations-system, er helt kort sagt et system som laver websider som eksempelvis denne.

Et CMS er et program som kører på en webserver. CMS bruges til at udgive og styre virksomhedens websider med. Eksempelvis tekster, billeder, nyhedsbreve, nyheder, video, flash mv. De fleste CMS systemer trækker på en database, som gør det nemt at udgive og administrere indhold på websites.

Standard funktioner som er fælles for de fleste CMS-systemer:

Fremtidssikrede webløsninger

Et CMS giver mulighed for webløsninger, som kan tilpasses mange år fremover. Design og placering af indhold kan justeres, ændres og udgives på ny uden at indhold og struktur ændres. Med et CMS er der ikke behov for at klippe, kopiere mv. fra et website til et andet. Med CMS er det hurtigt at ændre designet på websitet.

Nem indholdsudgivelse, ingen programmering

Hvis du kan bruge en PC, kan du også administrere indhold på websider. Gennem en grafisk brugerflade kan du placere tekst, indsætte billeder og multimedia, fastsætte udgivelsestidspunktet (og meget mere) for at udgive og vedligeholde et dynamisk website.

Nogle CMS systemer, f.eks. TYPO3, tilbyder at genere grafiske elementer direkte på webserveren fra tekst. Det kan være menuer, overskrifter mv..

Resultat ved brug af et CMS frem for et statisk baseret website: Du skal ikke tænke på at lave en grafisk menuknap igen og igen eller betale en webdesigner for at gøre det. Hver gang du opretter eller sletter en side vil den grafiske menu automatisk opdateres. Du skal heller ikke købe og lære nye programmer for at lave fotoredigering. Du kan indlæse billeder direkte fra dit digitalkamera, DV kamera eller skanner.

Generelle fordele ved et CMS:

• Decentral vedligeholdelse

Den der har viden, kan placere indhold og redigere hvor som helst. Flaskehalse fjernes.

• Webredaktøren skal ikke kende til teknik

Personer som normalt arbejder med tekstbehandling kan placere indhold nemt. Ingen HTML kundskaber er nødvendig.

• Brugerrettigheder

Brugere tildeles roller og rettigheder som giver større overblik, og forhindrer at indhold ikke bliver ændret af personer uden tilladelse hertil.

• Konsistens i design bevares på hele websitet

Fordi indhold er adskilt fra design bliver indhold fra flere forfattere udgivet med samme designsnit på hele websitet.

• Navigation (menuer) bliver automatisk oprettet

Menuer bliver automatisk oprettet på basis af databaseindhold, og link vil ikke pege på ikke-eksisterende sider. (Man undgår "døde links")

• Indhold lagres i databasen

Central lagring af indhold betyder at indhold kan genbruges mange steder på samme website, samt formatteres til andre enheder, f.eks. mobiltelefoner/WAP, iPod, PDA og andre digitale fremvisere.

• Dynamisk indhold

Tillægsmoduler som f.eks. forum, e-mail, nyhedsbreve, nyheder, afstemninger og login er typiske ekstra moduler. Et godt CMS som TYPO3 giver også mulighed for selv at udvikle ekstra moduler.

• Daglig opdatering

Du behøver ikke at kontakte webdesigner eller udvikler for hver lille ændring – du har fuld kontrol over dit eget website.

• Samarbejde

Interaktionen mellem de forskellige brugere sikrer hurtige opdateringer, høj kvalitet af indhold og øget samarbejde mellem tekstforfattere.

• Tidsplan for indhold

Sider og indhold kan tidsstyres, skjules, eller kun vises ved login på siden.

TYPO3 har alle disse funktioner og meget mere.

 

Hvad er et CMS

Et Content Management System (CMS), eller på dansk indholds-administrations-system, er helt kort sagt et system som laver websider som eksempelvis denne. Et CMS er et program som kører på en webserver. CMS bruges til at udgive og styre virksomhedens websider med. De fleste CMS systemer trækker på en database, som gør det nemt at udgive og administrere indhold på websites.

TYPO3

TYPO3’s udvikling er skabt, helt fra bunden, af Kasper Skårhøj i 1997. Begrebet ”Content Management” var på daværende tidspunkt ukendt for flertallet. Som det fremgår af det store antal CMS systemer på markedet i dag, var ideen med CMS en oplagt løsning på det fremrykkende ”unge” Internet med det hastigt voksende antal websider med øget kompleksitet. Behovet for en opdeling af design og indhold var derfor oplagt.

Kontakt

Bente Vinther Hansen
Maagevej 23
7680 Thyborøn
30 18 46 04